SITEMAP

Patenstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det er styrelsens formål at fungere som center for strategisk information og beskyttelse af teknik og forretningskendetegn. De udsteder patent- og designrettigheder samt registrerer varemærker og brugsmodeller. På baggrund af den store informationsmængde de har til rådighed, yder de erhvervsservice i form af let tilgængelige informationer, konkrete opgaveløsninger, målrettede kurser og internationalt samarbejde, herunder systemeksport. Patentstyreslen er en brugerfinansieret statsvirksomhed. Det betyder, at de ikke er finansieret over skatten, men får dækket deres omkostninger af brugerbetaling for deres produkter og ydelser.

Patent

Et patent giver opfinderen ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt i en afgrænset periode. Opnår man patent, har man et monopol på at fremstille, sælge, anvende, importere og besidde opfindelsen til forretningsmæssige formål. Denne særstilling har man i princippet i 20 år fra den dag, hvor man ansøgte om at få sin opfindelse patenteret. Et patent giver kun mulighed for at udelukke en erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen. Det betyder bl.a., at patenteret teknologi frit kan udnyttes i forbindelse med forsøg og videre forskning. Fører disse forsøg og forskningsaktiviteter til en videreudvikling af teknologien, kan dette føre til et nyt patent. Man skal så være opmærksom på at en kommerciel udnyttelse af det nye patent kan krænke det første patent. Hos os kan du ansøge om patent langt billigere end hos mange patentbureauer.